ESG, som står for Environment, Social og Governance, er en ramme, der giver din virksomhed mulighed for at arbejde struktureret med bæredygtighed og samtidig rapportere om jeres indsats.
Rammen dækker tre hovedområder:
Miljø (Environment): Fokus på virksomhedens indvirkning på klima og miljø, herunder reduktion af CO2-udledning, optimering af ressourceforbrug, beskyttelse af biodiversitet og effektiv affaldshåndtering.
Sociale forhold (Social): Omhandler arbejdsforhold, mangfoldighed, ligestilling og respekt for menneskerettigheder, samt virksomhedens rolle og påvirkning i samfundet.
Ledelse (Governance): Relaterer sig til virksomhedens ledelsesstrukturer, gennemsigtighed, antikorruption og etiske retningslinjer.
I EU er ESG-rapportering blevet obligatorisk for store virksomheder gennem det nye direktiv, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Det betyder, at virksomheder nu skal dokumentere deres bæredygtighedsinitiativer samt rapportere om deres målsætninger og resultater inden for ESG.
Dette kan også føre til, at store virksomheder stiller krav om rapportering til deres samarbejdspartnere og leverandører. Ved at arbejde aktivt med ESG kan din virksomhed tage ansvar for jeres miljømæssige og sociale påvirkning.
ESG-principperne er derfor ikke kun relevante for store virksomheder, men også for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) da i kan stadig opnå betydelige fordele ved at integrere ESG i jeres drift:
Konkurrencefordel: Ved at fokusere på bæredygtighed kan SMV’er tiltrække miljøbevidste kunder og differentiere sig fra konkurrenter.
Samarbejdsmuligheder: Store virksomheder med ESG-krav vil ofte stille bæredygtighedskrav til deres leverandører. Ved at implementere ESG kan SMV’er positionere sig som attraktive samarbejdspartnere.
Omkostningsreduktion: Optimering af ressourceforbrug og energianvendelse gennem miljøtiltag kan reducere driftsomkostningerne.
Kapitaladgang: Investorer og banker lægger stigende vægt på ESG-kriterier, og virksomheder, der opfylder disse, kan have lettere ved at få adgang til finansiering.
Lovgivning og fremtid: Med EU’s CSRD-direktiv kan kravene til ESG-rapportering på sigt også påvirke SMV’er indirekte. Ved at forberede sig nu kan SMV’er være på forkant.
Når man arbejder med ESG, er der forskellige redskaber og metoder, man kan bruge for at fremme ansvarlighed og reducere miljøpåvirkning.
Her er nogle af dem:
Livscyklusanalyse (LCA) Dette redskab hjælper med at analysere miljøpåvirkninger gennem hele livscyklussen for et produkt – fra råmaterialeudvinding til bortskaffelse.
FN’s Verdensmål (SDG’er) De 17 verdensmål fungerer som en ramme for bæredygtige initiativer, hvor virksomheder og organisationer kan fokusere på specifikke områder som klimaindsats, ansvarligt forbrug eller ligestilling.
Cirkulær økonomi Ved at tænke i genbrug, genanvendelse og affaldsreduktion kan man skabe en mere bæredygtig produktions- og forbrugscyklus.
CO2-regnskab og klimakompensering Dette bruges til at måle en virksomheds eller persons CO2-aftryk og potentielt kompensere gennem grønne initiativer som skovrejsning.
Bæredygtighedsrapportering GRI-standarderne (Global Reporting Initiative) hjælper organisationer med at rapportere om deres miljømæssige og sociale indsatser på en gennemsigtig måde.
Miljøledelsessystemer som ISO 14001 Denne standard hjælper virksomheder med at skabe systematiske tilgange til at styre og reducere deres miljøpåvirkning.
Biodiversitet Ligesom Co2 er biodiversitet altafgørende. Livet i havet, skovene, markerne og engene er fundamentet for menneskets eksistens. Kystnært fiskeri er et eksempel på bæredygtigt fiskeri.
Certificering er en organiseret tilgang til bæredygtighed, og i Danmark findes der flere certificeringssystemer, herunder Green Key, Svanemærket, TraveLife, Green Globe og B-Corp. Der er forskelle på deres niveau af seriøsitet og krav. Du kan vælge en branchespecifik certificering som Green Key, Green Globe eller TraveLife, eller en sektoruafhængig certificering som B-Corp eller Svanemærket.
Når du vælger et certificeringssystem, bør du overveje aspekter som kvalitet, pris og brugervenlighed. Det kan gøre beslutningen mere overskuelig og sikre, at certificeringen lever op til dine behov og forventninger.
Greenwashing: Greenwashing er en praksis, hvor virksomheder fejlagtigt fremstiller sig selv som mere bæredygtige, end de faktisk er, for at tiltrække miljøbevidste forbrugere. Det kan omfatte vage eller misvisende påstande om miljøvenlighed, brug af grønne symboler uden substans eller overdrivelse af små bæredygtige initiativer. Greenwashing undergraver tilliden til reelle bæredygtige indsatser og gør det sværere for forbrugerne at træffe informerede valg. Det kan også føre til kritik og skade virksomhedens omdømme, når det bliver opdaget. For at undgå greenwashing er gennemsigtighed og pålidelige certificeringer afgørende.
Det er uhyre vigtigt at sikre sig at ens samarbejdspartnere, f.eks. et certificeringssystem eller en underleverandør, levere korrekte data og udsagn. Bliver de taget i greenwash, risikere du at være medskyldig i at underminere den grønne omstilling.